Sekretariatet

Velkommen til det andet nyhedsbrev om Ligestillingsnævnets virksomhed.

Siden sidste nyhedsbrev fra december 2004 har Ligestillingsnævnet afsagt 31 afgørelser. I dette nyhedsbrev vil der blive redegjort for nogle af de mere principielle sager.

Alle afgørelser kan findes på Ligestillingsnævnets hjemmeside på www.ligenaevn.dk. På hjemmesiden er der oprettet søgefunktioner under afsnittet med afgørelser. Ved at indtaste sagsnummeret i den generelle ordsøgningsfunktion opnås adgang til den pågældende afgø-relse. Ved at vælge emneordet i emnesøgningsfunktionen, opnås adgang til relaterede afgø-relser.

Sekretariatet (naevn@lige.dk) modtager gerne forslag til rettelser og forbedringer af både hjemmesiden og nyhedsbrevet, og modtager også gerne ønsker eller forslag til emner i de kommende nyhedsbreve.

Sager om forskellige krav til påklædning

Nævnet har haft lejlighed til at tage stilling til to sager vedr. forskellige påklædningskrav til henholdsvis mænd og kvinder.

I sag 22/2004 (emne: påklædning) klagede en kvindelig sygeplejerske over, at hun ikke kun-ne få tildelt en todelt uniform ligesom de mandlige sygeplejersker.

Sygeplejersken fik medhold.

Nævnet fandt, at der var tale om en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 4, når der kun stod todelte uniformer til rådighed for mandlige sygeplejersker.

Det fremgår bl.a. af nævnets afgørelse i sagen:

”… Ifølge lov om ligebehandling § 4, skal enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder be-handle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår.

Nævnet lægger efter parternes oplysninger til grund, at der stilles todelte uniformer til rådighed for mandlige sygeplejerske, mens dette for tiden ikke er tilfældet for de kvindelige sygeplejerskers ved-kommende.

Nævnet finder, at indklagede herved udøver en forskelsbehandling af sygeplejerskerne på grund af deres køn, og at der således foreligger en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 4….”.

I en anden sag 21/2005 (emne: påklædning), der omhandlede et forbud mod at bære shorts for mandlige ansatte i Rigspolitiets udlændingeafdeling, mens samme forbud ikke tilsvaren-de gjaldt for kvindelige ansatte, fik klageren (en mand) ikke medhold.

Det fremgår blandt andet af Ligestillingsnævnets afgørelse:

”…"Det er en grundlæggende social norm i vort samfund, at mænd og kvinder klæder sig forskelligt, og det er efter nævnets opfattelse almindeligt anerkendt, at der kan stilles forskellige krav til mænds og kvinders påklædning, f. eks. ved indgangen til en restaurant. Således er det formentlig almindeligt accepteret, at der kan stilles krav om, at en mand bærer slips for at få adgang til en restaurant, uden et tilsvarende adgangskrav gælder for kvinder. Der er ikke grundlag for at antage, at det har været hen-sigten med ligestillingslovens § 2, at ændre herpå". (citat fra sag nr. 5/2002 (emne: påklædning)

Tilsvarende finder nævnet det ikke stridende mod ligestillingslovens § 2 eller ligebehandlingslovens § 4, at en arbejdsgiver stiller et bestemt påklædningskrav til mandlige ansatte uden at stille et tilsvaren-de krav til kvindelige ansatte, når påklædnings-kravet begrundes med, at det for mænds (men ikke for kvinders) vedkommende skønnes nødvendigt for, at de i påklædningsmæssig henseende kan leve op til den agtelse og tillid, som tjenesten kræve...”.

Sagerne er nævnt, fordi mange erhverv stiller forskellige påklædningskrav til mænd og kvinder. Det er ikke ensbetydende med, at alle disse forskellige påklædningskrav til mænd og kvinder er ulovlige. Det afgørende for, om påklædningskravet er lovligt synes at være, om forskellen skønnes nødvendig for, at det pågældende køn i påklædningsmæssig hen-seende kan leve op til den agtelse og tillid, som tjenesten kræver.

Sager om optagelseskriterier og adgangsforhold

To andre sager omhandlede lovligheden af bestemte adgangsforhold.

Sag 19/2005 (emne: adgangsforhold) omhandlede en skoles kriterier for optagelse af elever.

Klager, et forældrepar, fik afslag på optagelse af deres søn på en skole uden for deres skole-distrikt med den begrundelse, at skolen havde forsøgt at opnå en bedre kønsfordeling i ind-skolingen. Forældreparret klagede over dette kriterium som værende kønsdiskriminerende.

Klager fik medhold, da et flertal af nævnet fandt, at der var tale om en overtrædelse af lige-stillingslovens § 2.

Det fremgår bl.a. af nævnets afgørelse:

”…To medlemmer af nævnet (Niels Waage og Morten Ulrich) udtaler herefter:
Da klagerens søn er blevet afvist fra optagelse på skolen på grund af sit køn, finder vi, at der foreligger en overtrædelse af ligestillingslovens § 2.

Vi stemmer derfor for, at lovens § 2 anses for tilsidesat.

Ønsker de indklagede at anvende et kønskriterium for at sikre en mere ligelig fordeling af drenge og piger i indskolingen, må der efter vor opfattelse indhentes dispensation efter ligestillingslovens § 3, hvorefter ressortministeren (her undervisningsministeren) uanset bestemmelsen i lovens § 2 kan tilla-de foranstaltninger til fremme af ligestilling, der har til formå at forebygge eller opveje forskelsbehand-ling på grund af køn…”.

Til de interesserede kan opmærksomheden henledes på, at det norske Klagenævn for ligestil-ling (Klagenemnda for likestilling) for nyligt har afsagt en afgørelse, hvor en børnehave lag-de vægt på et barns køn ved tildeling af en børnehaveplads. Nævnet fandt, at der var tale om et sagligt kriterium, der kunne begrunde forskelsbehandlingen, hvorfor klageren ikke fik medhold. For yderligere information henvises til Internetadressen www.likestillingsombudet.dk.

En anden relaterede afgørelse er sag 20/2005 (emne: adgangsforhold), der omhandlede et kommunalt bibliotek, der havde forbeholdt visse åbningstider i en netcafé for piger.

En mand klagede over dette og fik medhold, da nævnet fandt, at der var tale om en overtræ-delse af ligestillingslovens § 2.

Det fremgår bl.a. af nævnets afgørelse:

”… Ligestillingsnævnet lægger til grund, at indklagede i en periode i vinteren 2004/2005 har forbe-holdt en del af åbningstiden i et tilbud på et offentligt bibliotek for piger, uden at der tilsvarende var en åbningstid alene forbeholdt drenge. Herefter finder nævnet, at indklagede i den pågældende periode har overtrådt ligestillingslovens § 2.

Såfremt indklagede ønsker at forbeholde en del af åbningstiden for piger, skal indklagede indgive an-søgning herom til vedkommende ressortminister, der efter ligestillingslovens § 3, stk. 1, har kompeten-ce til uanset lovens § 2 at tillade foranstaltninger til fremme af ligestilling, der har til formål at fore-bygge eller opveje forskels-behandling på grund af køn…”.

I begge sager blev forskelsbehandlingen begrundet med, at man forsøgte at opnå en større ligelig kønsfordeling. I begge afgørelser henviste Ligestillingsnævnet til ligestillingslovens § 3, hvorefter ressortministeren på eget område kan tillade foranstaltninger til fremme af lige-stillingen, der har til formål at forebygge eller opveje forskelsbehandling på grund af køn, selvom foranstaltningen isoleret set forskelsbehandler kønnene. Ligestillingsfremmende ini-tiativer, der isoleret set forskelsbehandler kønnene, er altså trods afgørelserne tilladelige, hvis der indhentes en tilladelse hertil hos den pågældende ressortminister.

I henhold bekendtgørelse nr. 233 af 29/03/2004 om initiativer til fremme af ligestillingen kan arbejdsgivere, myndigheder og organisationer under visse forudsætninger uden dispensati-on iværksætte diverse initiativer for at tiltrække det underrepræsenterede køn.