Sekretariatet
December 2004




Nyhedsbrev nr. 1

Velkommen til det første nyhedsbrev om Ligestillingsnævnets virksomhed.

Ny hjemmeside med nye funktioner
Ligestillingsnævnet har fået en ny hjemmeside med en abonnementsfunktion, sådan at det er muligt, at modtage nyhedsbreve fra nævnets sekretariat. Det er hensigten her løbende, at informere om afgørelser truffet af nævnet, domstolsprøvelser og andet relevant stof. Se mere om tilmelding til nyhedsbrevet på www.ligenaevn.dk.

Statistik over besøgene på nævnets gamle hjemmeside viser, at det netop er afgørelserne, der er stor interesse for. I forbindelse med revision af hjemmesiden er der oprettet søgefunktioner under afsnittet med afgørelser, der hidtil kun har været oplistet i kronologisk rækkefølge. Ved f.eks. at anvende emneord er det nu lettere at finde frem til de afgørelser, der handler om lige netop den problemstilling man søger. Man kan dog stadig se afgørelserne i kronologisk rækkefølge ved at vælge ”alle emner”, og på den måde hurtigt læse de nyeste afgørelser fra nævnet.

Som noget nyt er der under afgørelsesrubrikken en statistik over de af nævnets sager, der i henhold til ligestillingslovens § 22 er indbragt for domstolene og afsluttet. I alt 15 sager indbragt for domstolene, og heraf er 5 stadig verserende.

Sekretariatet (naevn@lige.dk) modtager gerne forslag til rettelser og forbedringer af både hjemmesiden og nyhedsbrevet, og hører også gerne om ønsker eller forslag til emner i de kommende nyhedsbreve.

Afgørelser i 2004
Nævnet har indtil nu truffet 20 afgørelser i år.

En af sagerne (8/2004) har givet anledning til en del omtale. Den handler om op-krævning af forskellige priser for mænd og kvinder for indgang til et diskotek.

I sagen klagede en mand til nævnet, idet han oplyste, at indklagede, et diskotek op-krævede 60 kr. i entré af mandlige gæster, mens de kvindelige gæster fik gratis entré.

Klageren fik ret i, at der var tale om overtrædelse af ligestillingslovens § 2.

Det fremgår bl.a. af nævnets afgørelse i sagen:
Indklagede svarede ikke på to anmodninger fra ligestillingsnævnets sekretariat om at kom-mentere klagen, så nævnet traf afgørelse på det foreliggende grundlag, og udtalte, ”at efter ligestillingslovens § 2, er det ikke tilladt at forskelsbehandle kvinder og mænd inden for offentlig for-valtning og erhvervsmæssig og almen virksomhed. Indklagede har ikke svaret på sekretariatets henvendelser. Herefter lægges det efter klagerens oplysninger til grund, at indklagede den 8. november 2003 opkrævede 60 kr. i entré for mænd, mens kvinder fik gratis entré.
Nævnet finder, at indklagede hermed har overtrådt ligestillingslovens § 2.”

Sagen er nævnt fordi mange diskoteker og klubber har tilbud om af gratis eller billi-gere indgang for kvinder end for mænd, nogle gange er det i en tidsbegrænset perio-de eller på visse ugedage, andre gange er det en generel politik, som diskoteket profi-lerer sig på. Nævnet har tidligere haft henvendelser vedrørende denne praksis, men har ikke før denne sag haft lejlighed til at træffe afgørelse i en sag. Da klageren ikke havde deltaget i arrangementet, indgik spørgsmålet om tillæggelse af en godtgørelse svarende til den betalte entré ikke i nævnets afgørelse.

Der verserer for øjeblikket et par sager med lignende tema, idet der har været afholdt arrangementer med gratis adgang for kvinder til fodboldkampe.

En anden sag (10/2004) handlede om manglende genansættelse af en kvotalønnet timelærer, der var på barselsorlov.

Klageren fik ret i, at den manglende genansættelse efter 17 år som timelærer var en overtrædelse af ligebehandlingsloven og blev tilkendt en godtgørelse for dette.

Klageren havde været ansat på en handelsskole for et år ad gangen fra den 1. august til den 30. juni det følgende år, og var blevet genansat på samme vilkår i alt 17 gange. Den 22. januar 2002 nedkom klageren med et barn og var derefter på barselsorlov. Den 27. maj 2002 meddelte indklagede, at man ikke kunne tilbyde klageren ansættel-se pr. 1. august 2002.

Det fremgår bl.a. af nævnets bemærkninger i sagen: ”Nævnet lægger til grund, at be-slutningen om ikke at genansætte klageren er sket under hendes barselsorlov. I betragtning af, at klageren i de foregående 16 år hvert år er blevet genansat i august, efter at ansættelsesperi-oden formelt var ophørt i juni, finder nævnet, at beslutningen om ikke at genansætte hende – i hvert fald i relation til ligebehandlingsloven – ganske må sidestilles med en afskedigelse.”

Nævnet fandt ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at den manglende genansættel-se af klageren ikke var begrundet i hendes barselsorlov, da indklagede tidligere havde tilkende-givet, at alle timelærere ville blive genansat. Godtgørelsen fastsat til 290.000 kr., svarende til et års løn.

Sagen er nævnt, fordi tidsbegrænsede ansættelser sædvanligvis udløber uden yderli-gere opsigelse, og det forhold, at en tidsbegrænset ansat er gravid betyder ikke, at der er særlige forhold vedr. ophøret, der skal iagttages. På grund af den lange perio-de med genansættelser på samme vilkår fandt nævnet imidlertid, at den manglende genansættelse var at sidestille med en afskedigelse, og at klageren derfor var beskyt-tet af reglen i ligebehandlingslovens § 9.

I en tredje sag (6/2004) tog nævnet stilling til en klage over en kommunes praksis, hvorefter der kun blev ansat barselsvikarer i et timetal, der svarede til den sum, som kommunen modtog i refusion efter dagpengeloven.

Klageren havde anført, at indklagedes politik i et konkret eksempel har betydet, at der for en fuldtidsansat medarbejder kun blev ansat en vikar 26 timer ugentligt. Så-fremt der skulle ydes fuld vikardækning, skulle resten af pengene findes i den enkel-te forvaltnings budget. Det var klagerens vurdering, at en politik som ovennævnte kan få en negativ indflydelse på kvinders ansættelsesmuligheder i sammenhænge, hvor der er såvel kvindelige som mandlige ansøgere til en stilling.

Klageren fik ikke ret i, at kommunens praksis ved vikardækning var et udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Generelt bemærkede nævnet ”at et ønske om at begrænse de offentlige udgifter ikke kan begrunde forskelsbehandling på grund af køn. Endvidere fremgår det:
”…..En kommunes beslutning om udgifts- og serviceniveau må derfor ikke medføre, at ar-bejdsvilkårene på kvindedominerede arbejdspladser i kommunen bliver mere pressede end på mandsdominerede arbejdspladser. Det kan f.eks. opnås ved - som ønsket af klageren - at øge bevillingerne til de decentrale afdelinger i takt med barselsfravær. Det kan også opnås på an-dre måder, f.eks. ved at nedsætte serviceniveauet i takt med faldet i arbejdstimer i forbindelse med barselsfravær eller ved at der er så rigelige midler til rådighed på andre budgetposter end lønbudgettet, at vikaransættelse eller overarbejde kan betales heraf. En kommunes valg mel-lem disse muligheder er en politisk beslutning, der ikke begrænses af ligestillingsreglerne, forudsat at den ikke fører til direkte eller indirekte forskelsbehandling af kvindedominerede og mandsdominerede arbejdspladser.

Klageren har alene henvist til den abstrakte risiko for, at indklagedes bevillingspolitik kan føre til forskelsbehandling og ses ikke at have påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn ved at undlade at øge bevillingerne til de decentrale enheder i takt med barselsfravær.”

Nævnet har her taget stilling til at en praksis, der findes i en lang række kommuner, ikke kan ses isoleret fra det de øvrige prioriteringer vedr. serviceniveau mv., som en kommune løbende kan og må foretage, og at risikoen for forskelsbehandling ikke er nok til at statuere at der er sket en overtrædelse af ligebehandlingsloven.