Ligestillingsnævnet
Postadresse:
Holmens Kanal 22
1060 København K
Besøgsadresse: Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf: 72 26 97 80
Fax: 72 26 97 81
naevn@lige.dk
|
Ligestillingsnævnet
Pr. 1. januar 2009 nedlægges Ligestillingsnævnet. Herefter skal klager over forskelsbehandling på grund af køn behandles i Ligebehandlingsnævnet, der også behandler klager over andre diskriminationsgrunde. Verserende sager i Ligestillingsnævnet overføres automatisk til Ligebehandlingsnævnet og korrespondance og nye klager skal derfor fra 1. januar 2009 rettes til Ligebehandlingsnævnet, Amaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København K eller på mail til ast@ast.dk.
Ligestillingsnævnet behandler konkrete klager over forskelsbehandling på grund af køn.
Ligestillingsnævnet er nedsat ved lov som en uvildig, upartisk og uafhængig institution, og det er gratis at rejse en sag for nævnet.
Ligestillingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling mellem kvinder og mænd på alle områder i samfundet. Enhver arbejdsgiver, myndighed eller organisation skal behandle kvinder og mænd lige inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig virksomhed.
Er du medlem af en fagforening, bør du dog først henvende dig til den, hvis din klage har at gøre med kønsdiskrimination i forbindelse med dit arbejde, din jobsøgning eller din erhvervsuddannelse. Ønsker din fagforening ikke at føre din sag, kan du henvende dig direkte til nævnet også med sager vedr. arbejdsmarkedet.
Du kan se de sager, som nævnet tidligere har afgjort under ”afgørelser”. Der er også mulighed for fast at abonnere på et elektronisk nyhedsbrev om nævnet ved at tilmelde sig under ”nyhedsbrev”.
Nævnet har bl.a. behandlet sager om forskellige priser for kvinder og mænd til diskoteker, registrering under en ægtefælles cpr.nr. i kommunen, uberettiget afskedigelse under graviditet, og manglende inddragelse i lønforhandlinger under orlov.